Søsvinget 7, Ishøj

Solgt

Beskrivelse

Charmerende villa tæt på natur og kultur

Kun få meter fra de smukke naturområder i Ishøj Strandpark ligger denne lyse og velholdte villa på en stor hjørnegrund. Både villaen og området er perfekt til den moderne børnefamilie, som har brug for plads til at boltre sig på både inde og ude, og som gerne vil bo tæt på alting; naturen, byen, stationen, stranden, indkøbsmuligheder, skoler og institutioner.

Villaen:
Ejendommen er opført i 1977 og fremstår meget velholdt. Man træder ind i en rummelig entré, hvorfra der er adgang til den store stue der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Her er der plads til mange hyggelige stunder foran pejsen. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse, hvor solen står fra middag til sen aften. Her er der udsyn til den flotte blomstrende have, der om sommeren er fyldt med farver.

Stueetagen indeholder endvidere et flot badeværelse, der blev renoveret i 2011. Derudover er der et fint bryggers og to store værelser.

1. salen indeholder en stor stue med udgang til svalegang. Derudover er der endnu et lækkert badeværelse – ligeledes renoveret i 2011 – samt endnu to gode værelser.

Haven fremstår meget nydelig med en lang række forskellige blomster og planter heriblandt frugttræer og bær, som man kan nyde godt af om sommeren. Her er der masser af plads til både badminton og fodbold. Derudover er der en god carport samt et fint værksted.

Denne ejendom fremstår virkelig velholdt, indflytningsklar og lige til at gå til!

Området:
Villaen ligger i et eftertragtet kvarter i Ishøj, hvor stisystemer og lukkede veje gør det nemt og sikkert at færdes til skolen, stationen og stranden.

Kun få meter nede af gaden træder man ud i de åbne, grønne arealer i Ishøj Strandpark, hvor man via stisystemer gennem skov, naturlegepladser og græsningsområder for kvæg kommer direkte ned til havet og en 7 km lang kystlinje. Her finder man også Ishøj havn, Arken og en lille hyggelig strand café, hvor de serverer lækker cheese cake, brunch og meget andet. Med andre ord er Ishøj Standpark det perfekte sted for både det aktive udendørsliv og hyggelige stunder både om vinteren og sommeren.

Drejer man næsen væk fra stranden og op mod stationen, så finder man Ådalens Privatskole og Trækronerne SFO og vuggestue, som ligger langs naturskønne stisystemer og fodboldbaner. Både skolen og institutionerne ligger få minutter væk fra villaen og stationen på cykel.

Ved stationen finder man også Ishøj bycenter, hvor der er et stort udvalg af indkøbsmuligheder, spisesteder, en svømmehal, et kulturhus med biograf og en byhave. Her er der en lang række kulturelle tilbud som koncerter, madarrangementer og teater, både for børn og voksne.

Får man lyst til en tur til København hopper man blot på et af togene fra Ishøj station, som er i Kbh på kun 17 min.

Plantegning

Plantegning #1

Plantegning #2

Beliggenhed

Søsvinget 7, 2635 Ishøj

Christian Brandt-Müller

Ejendomsmægler, MDE. - Indehaver. Købermægler m/tryghedsmærke. Vurderingskonsulent for Totalkredit.

35 26 25 40
23 20 98 88

Christian Brandt-Müller startede hos Geisler & Rønne i 2009, hvor han kom fra en stilling hos en anden mægler hvor han havde været med til at opbygge deres andelsboligafdeling. I 2010 blev Christian indehaver i Geisler & Rønne. Christian er..

Bestil fremvisning

Beskeden er blevet sendt.