Skodsborg Strandvej 118, Skodsborg

21.900.000 kr

Beskrivelse

ÆGTE LIEBHAVERI I GENNEMFØRT KVALITET OG 180 GRADERS PANORAMA OVER ØRESUND

Forbered dig på at blive forelsket, når vi nu har fornøjelsen af at kunne præsentere dig for denne betagende liebhaverejendom på toppen af Skodsborg; med Øresunds brusende bølger lige nedenfor skråningen og med det naturskønne Jægersborg Hegn i ”baghaven” på den anden side af vejen.

Således er scenen sat. Det bedste af det hele er imidlertid, at denne berigende beliggenhed matcher ejendommen, som er i en klasse for sig. De mange gennemførte detaljer og kvalitetsmaterialer står i kø for at præsentere sig for dig. Glæd dig til ren livskvalitet i boligform.

Villaen indeholder 277 kvm liebhaverbolig i to etager samt en 52 kvm tør, højloftet kælder i anvendelig stand med to disponible afdelinger plus vaskerum. I alt får du altså 329 fantastiske etagemeter at nyde tilværelsen på.

I gårdspladsen kan du parkere bilerne foran huset, inden du bevæger dig ind i den indbydende hall med svunget trappeparti til husets øvrige etager. Den fascinerende udsigt og husets gennemførte interiør kæmper om din opmærksomhed, så snart du bevæger dig videre ind i de flotte lokaler.

Husets nerve et uden tvivl det iøjefaldende køkken-alrum på ca. 60 kvm, der forener havudsigten med køkkenets absolutte kvalitetsmaterialer i særklasse. I dette rum kommer boligens veludvalgte materialer og æstetiske sans virkelig til sin ret: med finesser såsom originale DuPont Corian-køkkenoverflader, hvide højglanspolerede fronter, lækre hårde hvidevarer fra Miele, Blanco vaske, Quooker køkkenarmatur og veludvalgte køkkenklinker fra Casa Dolce Casa, som kan oversættes til køkkenklinkernes svar på en Rolls-Royce, får man her et unikt one-of-a-kind Paustian køkken, som der kun findes ét af. Gulvvarmen og udgangen til den eminente terrasse sætter prikken over i’et. Sand hverdagsluksus med substans. 

Fra det skønne leverum er der videre adgang til etagens to store flotte stuer en suite, der begge har en imponerende loftshøjde på ca. 3,60 m.

Flotte gerigter, plankegulve og en charmerende pejseindsats karakteriserer disse rum. 

Førstesalen byder på et lyst badeværelse med brus samt fire dejlige værelser. Fra mastersoveværelset kan man bevæge sig videre ud til den ca. 60 kvm store tagterrasse, der også her giver et imponerende 180 grades frit syn over Øresund – fra Øresundsbroen til Helsingborg! 

Villaen fremstår naturligvis med en flot tilstandsrapport.

Der er mange flere udsøgte detaljer i vente, som skal opleves frem for at læses. Vi ser frem til at tilbyde dig en fremvisning, hvor du ved selvsyn kan nyde havudsigten og husets store detaljerigdom. Fremvisning sker efter aftale.

Plantegning

Plantegning #1

Beliggenhed

Skodsborg Strandvej 118, 2942 Skodsborg

Dokumenter

  • Salgsopstilling
  • Skodsborg Standvej 118 - Brochure
  • Tilstandsrapport 28.03.17
  • EL-rapport 29.03.17
  • Energimærke 22.03.17

Martin Rønne

Ejendomsmægler & valuar, MDE. - Stifter & Indehaver. Købermægler m/tryghedsmærke. Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
60 60 32 60

Martin Rønne startede sin karriere i Danske Bank. Det blev til næsten 10 år i banken, hvor han bl.a. var boligspecialist og havde ansvaret for udvikling af boligprodukter. I 2003 forlod Martin Danske Bank til fordel for ejendomsmæglerbranchen. Efter små..

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.