Skodsborgparken 38, 1. tv, Skodsborg

4.995.000 kr

Beskrivelse

Skøn 3 værelses med fantastisk udsigt i Skodsborgparken. 

I har nu muligheden for at blive de heldige ejere af denne lyse og yderst rummelige treværelses lejlighed i Skodsborgparken. Her får I en skøn havudsigt – og under 100 meter til boligkompleksets private sandstrand. Og så kan vi ligeså godt advare jer med det samme. Så snart I har vænnet jer til at indtage morgenkaffen til synet af solen, der rejser sig over Øresund, bliver det meget svært at undvære igen. Boligen har desuden to store altaner. I kommer til at bo på første sal i en af Skodsborgparkens karakteristiske bygninger fra 1963, der troner over Strandvejen. Ejendommen er yderst velholdt, og der er gode parkeringsfaciliteter. Her får I masser af lys og luft omkring jer – både i de to indretningsvenlige værelser og i den store stue. Stuen præges af et stort, østvendt vinduesparti, der breder sig over hele endevæggen, og som giver jer en fuldkommen uspoleret udsigt over havets skiftende udtryk fra vildt og brusende – til mildt og indbydende. På de solrige dage kan I oplagt sætte jer ud på den læfyldte, østvendte altan og nyde udsigten derfra. Når solen går ned, kan I tænde op i pejsen og høre bølgerne, som de slår mod stranden. Køkkenet er lyst, lækkert og moderne med en flot bordplade i hvidolieret træ. Herfra kan I hurtigt bære middagsmaden gennem det vestvendte soveværelse og ud på boligens anden altan, hvor I finder aftensolen. Badeværelset er desuden dejligt rummeligt, og der er rigtig god indbygget skabsplads i entréen. Som en ekstra bonus kommer I til at bo nær Skodsborg Station, så I eksempelvis kan komme ind til Østerport på blot 15 minutter i toget. Og så kan det blive til mange naturskønne gåture i det nærtliggende Jægersborg Hegn.

Velkommen til Skodsborgparken 38. #Forventlidtmere

Plantegning

Plantegning #1

Beliggenhed

Skodsborgparken 38, 2942 Skodsborg

Dokumenter

  • Salgsopstilling

Martin Rønne

Ejendomsmægler & valuar, MDE. - Stifter & Indehaver. Købermægler m/tryghedsmærke. Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
60 60 32 60

Martin Rønne startede sin karriere i Danske Bank. Det blev til næsten 10 år i banken, hvor han bl.a. var boligspecialist og havde ansvaret for udvikling af boligprodukter. I 2003 forlod Martin Danske Bank til fordel for ejendomsmæglerbranchen. Efter små..

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.