Snerlevej 37, Gentofte

Solgt

Beskrivelse

På den rolige Snerlevej står de voluminøse ejendomme side om side, og i nummer 37 ligger den smukke og herskabelige villa, der nu kan blive jeres. Villaen er beliggende i et attraktivt område med gode naboer omkring sig, og samtidig får I et romantisk hjem, hvor intet er overladt til tilfældighederne. 

Ejendommen præsenterer sig selv smukt, og den står bl.a. med vinduer, der alle er udskiftet mellem ’12 og ’15. Den herskabelige villa er opført i britisk stil med mange elegante detaljer, og det samme gælder den omkringliggende have, der minder om en engelsk cottagehave. De frodige planter og træer står nemlig i alle former, farver og højder og giver et vildt udtryk – men bare rolig, haven er fuldstændig kontrolleret, og den er, utroligt nok, virkelig nem at holde. Her er muligheder for store og små, og så gemmer haven på et hav af hyggekroge. Og hvem drømmer ikke om at få frisk græs under tæerne, nusse om beplantningen eller slænge sig i havemøblerne på den sydvendte, og delvist overdækkede, terrasse i ro og mag? 

Den smukke indgang byder jer ind til den stilsikre bolig, der strækker sig over tre plan. De originale plankegulve breder sig gennem rummene, og den gode planløsning gør boligen ideel for stort set alle. I stueplan ligger det fine spisekøkken med alt i hårde hvidevarer, og ved siden af ligger to stuer en suite med de smukkeste stuklofter og indbyder til råhygge. Fra den ene af stuerne er der adgang til udestuen, som virkelig er noget over det sædvanlige. Herfra har I vue over hele haven gennem panoramavinduerne, og man føler sig virkelig i ét med naturen. Der er varme i gulvet, og brændeovnen er bare en ekstra hyggespreder i de kolde og mørke vintermåneder. Stueplan byder endvidere på et gæstetoilet med terrazzogulv, og trappen i gangen fører op til førstesalen. Heroppe ligger boligens badeværelse opført i italienske klinker med separat bruseniche, og derudover finder I tre gode værelser samt en stor, sydvendt altan med udsigt over træernes grønne kroner ind mod København – faktisk kan man se hele vejen ind til byen med både Rådhustårnet og den smukke Grundtvigskirken. Boligen byder også på en god og sund kælderetage, som råder over et gæsteværelse, et multibryggers med bad og et værksted til familiens handy-man.

Snerlevej er en fredelig, lille vej, der munder næsten direkte ud i Gentofte Sø, hvor grusstierne bare kalder på løbe- eller gåture langs vandet. I har samtidig kun 290 meter til Vangede St., hvorfra I på blot 15 min. kan komme med S-toget til København. Handlemulighederne er praktisk talt lige om hjørnet, hvor Munketorvet frister med småbutikker, slagter og dagligvarer, og så er boligen beliggende i et stenkast fra de velrenommerede skoler, Munkegårdsskolen og Dyssegårdsskolen. Det tager bare 4 min. i bil at komme ned på helsingørmotorvejen, og som prikken over i’et ligger boligen naturligvis også i cykelafstand fra hele København.

Plantegning

Plantegning #1

Lars Danielsen

Seniorrådgiver - Salg & Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
53 56 04 63

Lars har mere end 10 års erfaring med salg af boliger i Gentofte, ”det grønne område” og i byen fra flere ejendomsmæglerkæder. Med en mangeårig baggrund som leder i reklamebranchen går han meget op i den rette og målrettede markedsføring...

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.