Zeuthens Alle 2, Hellerup

9.775.000 kr
Åbent hus: Søndag 27/5 13:00-13:30

Beskrivelse

KLASSISK SMUK ARKITEKTUR, MANGE LYSE KVM OG DEN DEJLIGSTE BLOMSTERHAVE

Der er talrige arkitektoniske detaljer og en skøn planløsning i vente her på Zeuthens Allé 2 midt i det attraktive villakvarter, som er hjemsted for denne historiske villaejendom fra 1897. Ejendommen står omkranset af en dejlig grund med roser og frugttræer i fuldt flor; en skøn oase, og lige ude på den anden side ligger man placeret helt ideelt i forhold til skoleudvalg, offentlig transport og ikke mindst kort gåafstand til Hellerups hyggelige bymidte – inklusive strandpark og havnefront.

Huset er utrolig detaljerigt i sin opbygning med et dekorativt udvendigt murværk, fine vinduespartier og smukke originale sildebensgulve i eg i opholdsområderne. Den herskabelige fornemmelse, som bringer tankerne hen på de klassiske gamle Københavnerlejligheder, er flot bevaret, samtidig med at villaen løbende er blevet moderniseret og istandsat overalt med ny el og et nyt komplet badeværelse blev installeret i kælderen i 2013, mens huset fik nyt tag i 2015.

Villaen præsenterer en yderst velfungerende grundplan, hvor alle rum synes at hænge godt sammen som én åben helhed. Man fornemmer straks den gode plads i hvert enkelt lokale, som grundet den skønne lofthøjde føles endnu større, end de i forvejen er.

Man ankommer til den fantastiske stueetage, som ligger badet i lys. Det skyldes især de to integrerede solstuer med berigende glasfacader, som pryder helheden med et naturligt lysindfald. Solstuerne fungerer som en forlængelse af de to klassiske stuer en suite til spisning og ophold. De byder på flotte detaljer såsom stuklofter og en smuk svensk kamin. Dertil rummer etagen et flot separat kontor samt et meget stort spisekøkken med nyere køkkenbord, vask, kogeplade og køleskab.

På etagen ovenover venter tre rigtig gode værelser, heraf to børneværelser og et stort forældresoveværelse med masser af skabsplads – selv et fint lille walk-in til skosamlingen. Dertil et lækkert badeværelse med karbad og brus samt et stort wc på mellemetagen. 2. sal byder velkommen til en mulighedsrig afdeling, hvor kun fantasien sætter grænser: skal der være kreativt atelier, motionsrum eller hjemmebio til husets teenager. Til slut kan villaen fremvise en stor kælder med egen indgang, som også indeholder to gode disponible rum med muligheder samt et vaskerum og nyere badeværelse.

Det hele står omgivet af en fantastisk have med blomstrende planter, herunder en fin rosenhave. En stor hævet træterrasse sørger for solrige stunder i havemøblerne dagen lang, ligesom der er mange fine kroge og detaljer.

Alt i alt en ejendom, som bare skal opleves!

Plantegning

Plantegning #1

Plantegning #2

Plantegning #3

Plantegning #4

Plantegning #5

Beliggenhed

Zeuthens Alle 2, 2900 Hellerup

Dokumenter

  • Salgsopstilling
  • El rapport 08.05.2018
  • Tilstandsrapport 22.05.18
  • Energimærke 04.05.18

Lars Danielsen

Seniorrådgiver - Salg & Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
53 56 04 63

Lars har mere end 10 års erfaring med salg af boliger i Gentofte, ”det grønne område” og i byen fra flere ejendomsmæglerkæder. Med en mangeårig baggrund som leder i reklamebranchen går han meget op i den rette og målrettede markedsføring...

Kontakt

Beskeden er blevet sendt.