Madvigs Alle 3, 1. tv., Frederiksberg C

6.650.000 kr
Åbent hus: Søndag 16/12 13:00-13:20

Beskrivelse

138 kvm. smuk og klassisk lejlighed i hjertet af Frederiksberg.

Med fineste beliggenhed på Frederiksberg mellem Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé, Danmarks Champs Elysee. 50 meter fra kommende metrostation, tæt på skønne Frederiksberg Have samt alt hvad hjertet kan begære af butiks- og cafémiljø, her finder du en smuk, herskabelig lejlighed i en meget gedigen og super velholdt ejendom.

Du træder ind i ejendommens imposante hovedindgang med originale loftsmalerier, marmorerede vægge og smukke gulvfliser – og mærker historiens vingesus fra 1896.

Lejligheden er veldisponeret med stor entré og fordelingsgang til alle rum. Overalt fine originale detaljer. Du får et kæmpestort køkken med ældre træelementer, højt til loftet og masser af vinduer til havens grønne træer. Herfra videre til lejlighedens tre smukke stuer ensuite, heraf en stor karnapstue på ca. 25 kvm. mod alléen, med fin stuk, originale afhøvlede gulve af brede planker og masser af lys. Den mindste stue anvendes p.t. som værelse til enten børn, gæster eller kontor. Dejligt stort soveværelse mod gårdhaven med god plads til dobbeltsengen og garderobeskabe – med lille romantisk fransk altan mod det stille gårdmiljø. Stort og velholdt flisebadeværelse med kar og hvid sanitet med mulighed for opdatering – men kan fint bruges som det er.

Stor, meget hyggelig gårdhave, adgang til både store loftsrum og kælderrum samt sikker cykelparkering.

Klassisk og herskabelig lejlighed enten til børnefamilien eller til parret, der ønsker god plads og den gode stil!

OBS! – Mulighed for stor altan til havesiden, da ejendommen i forvejen har godkendte altaner. Det afhænger af yderligere tilslutning af ejere i opgangen.

#Leverdrømmenher

Plantegning

Plantegning #1

Beliggenhed

Madvigs Alle 3, 1829 Frederiksberg C

Dokumenter

  • Salgsopstilling
  • Energimærke 11.05.10

Lars Danielsen

Seniorrådgiver - Salg & Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
53 56 04 63

Lars har mere end 10 års erfaring med salg af boliger i Gentofte, ”det grønne område” og i byen fra flere ejendomsmæglerkæder. Med en mangeårig baggrund som leder i reklamebranchen går han meget op i den rette og målrettede markedsføring...

Bestil fremvisning

Beskeden er blevet sendt.