Sankt Gertruds Stræde 3, 1., København K

3.390.000 kr
Åbent hus: Søndag 16/12 12:00-12:20

Beskrivelse

Kbh. K. – Top charmerende lejlighed i Sankt Gertruds Stræde. Mere centralt bliver det ikke.

Sankt Gertruds Stræde er en lille og idyllisk gade, der forbinder Kultorvet med Rosenborggade og har sit navn efter de rejsendes gud, Sankt Gertrud. Det smukke gulpudsede borgerhus er opført tilbage i 1844 og fredet i 1979. Fronten af ejendommen er nyrenoveret og fremstår smukt i nybodergul og mørkegrønne vinduer, desuden er der nyt tag.

Hesteskoformet lejlighed på 74 kvm. med spisekøkken i den ene ende og bad i den anden. Du træder ind i en stor møblerbar entré med mulighed for skabsindretning. Herfra adgang til kæmpe stort, skønt badeværelse på hele 7 kvm., meget atypisk for en ægte københavnerlejlighed. Her er der hvidt og luftigt med lyse elementer og fritstående bjælke, der understreger stemningen også med en fin hvælving til bordpladsen. Her er der både plads til vaskemaskinen og to store vinduer mod gården, så indeklimaet er sikret.

Stort smukt værelse på 14 kvm. Her er der tre fine dobbelte vinduer og god plads til dobbeltseng, skab og skrivebord. Værelset kan evt. opdeles i måske to små rum. Fra soveværelset indgang til stuen også med tre dobbelte vinduer mod Sankt Gertruds Stræde. Det meget hyggelige, klassiske spisekøkken holdt i hvidt og træ ligger i forlængelse af stuen, her er komfuret indbygget i en fin hvælving, der er god bordplads til gastronomiske udfoldelser og den store espressomaskine. Den nuværende ejer har indrettet med slagbænk og antikke møbler, som indbyder til masser af gæster og skøn atmosfære i dagligdagen.

Til ejendommen hører en lille hyggelig brostensbelagt Københavner-gård med et sæt havemøbler til fri afbenyttelse.

Ejendommen er fredet, hvilket betyder, at du her slipper for kommende dyre ejendomsskatter. Boligen her er absolut unik i forhold til beliggenhed, indretning og ikke mindst charmefaktor. Perfekt til singlen der ønsker god plads eller parret, der ønsker at bo romantisk midt i hjertet af København.

Plantegning

Plantegning #1

Beliggenhed

Sankt Gertruds Stræde 3, 1129 København K

Dokumenter

  • Salgsopstilling

Lars Danielsen

Seniorrådgiver - Salg & Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
53 56 04 63

Lars har mere end 10 års erfaring med salg af boliger i Gentofte, ”det grønne område” og i byen fra flere ejendomsmæglerkæder. Med en mangeårig baggrund som leder i reklamebranchen går han meget op i den rette og målrettede markedsføring...

Bestil fremvisning

Beskeden er blevet sendt.