Stolbergvej 13, Gentofte

Solgt

Beskrivelse

303 etagemeter til den pladskrævende familie på stille villavej i Gentofte!

Denne elegante og moderniserede villa fra 1929 ligger dejligt ugeneret på en blind vej, som går direkte ned til det gamle Vangede Fort. Ugeneret er der også i den store have, som er omlagt i 2010 og fremtræder med et stort, solrigt terrassemiljø samt et græsareal, der er nemt at vedligeholde

Huset byder på 200 boligkvadratmeter, og hertil kommer en underetage på yderligere 103 kvadratmeter med masser af anvendelsesmuligheder. Nuværende ejere har løbende moderniseret villaen, og der er blandt andet helt nye vinduer i stuerne, nyere vinduer i kælderen, nyere badeværelse både på førstesalen og i kælderen samt køkken fra 2013. Hertil kommer nyere elinstallationer og nyt gasfyr fra 2016.

Stilen er gennemført med lyse trægulve samt et lækkert, stilrent inventar. Herudover er der Gaggenau-køleskab, Corian-bordplade, Vola-armatur, ligesom der er flere indbydende detaljer som gennemgående Spartherm-pejs, synlige bjælker og loft til kip på førstesalen.

De mange kvadratmeter er fordelt på et stueplan, en førstesal samt en anden sal – her er med andre ord plads til den store familie, og rum til at være sig selv og sammen.

Stueplan rummer et lækkert køkken-alrum, hvorfra der er videre forbindelse til to stuer en suite. Udover køkkenets æstetiske fortrin, er det indrettet med masser af bord- og skabsplads, ligesom her er albuerum. Fra køkkenet er der desuden udgang til terrassen. Ilden i pejsen kan både opleves i alrummet og i den ene af de to indretningsvenlige stuer. Herudover rummer etagen et værelse med udgang til haven samt et gæstetoilet og en stor entré med en præsentabel trappe til førstesalen.

På førstesalen finder I tre rummelige værelser. Det ene værelse har ligesom etagens lækre badeværelse udgang til en østvendt altan med kig ud over haven. Fra det vestlige værelse er der udgang til en vestvendt altan med udkig over Vangede Fort. Fra reposen fortsætter trappen op til anden sal, som er indrettet med et stort dobbeltværelse med loft til kip

Udover badeværelset indeholder underetagen et bryggers med vaskefaciliteter samt flere store disponible rum til fritidsaktiviteter.

Vi slutter med beliggenheden, som er helt optimal. Der er flere grønne åndehuller i nærområdet såsom Nymosen og Gentofte Sø. Indkøbene kan klares på Vangede Bygade, og S-toget mod København afgår fra Kildebakke Station. Herudover er der cirka en kilometer til skole og endnu kortere afstand til daginstitution.

Kort sagt: Et perfekt match til den pladskrævende og kvalitetsbevidste familie.

#forventlidtmere

Plantegning

Plantegning #1

Plantegning #2

Plantegning #3

Plantegning #4

Plantegning #5

Beliggenhed

Stolbergvej 13, 2820 Gentofte

Lars Danielsen

Seniorrådgiver - Salg & Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit.

39 42 99 90
53 56 04 63

Lars har mere end 10 års erfaring med salg af boliger i Gentofte, ”det grønne område” og i byen fra flere ejendomsmæglerkæder. Med en mangeårig baggrund som leder i reklamebranchen går han meget op i den rette og målrettede markedsføring...

Bestil fremvisning

Beskeden er blevet sendt.